Fagudtryk?

Når man taler med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter – eller søger oplysninger på nettet – vil man ofte støde på fagudtryk. Fagudtryk er som regel præcise ord, som letter samtalen mellem fagfolk – men ikke altid letter samtalen mellem forældre og læge. Fagudtryk kan dog ikke altid undgås, hvis man ønsker at være præcis og undgå misforståelser. Det er vigtigt, at du spørger lægen, hvis du ikke forstår meningen med de fagudtryk, der bruges. Herunder er en liste med fagudtryk, som man ofte støder på, når man er forældre til et barn med hofteluksation eller hoftedysplasi.


  • Abduktion: Spredefunktion. Ved mistanke om hofteluksation kan man teste abduktionen med barnet liggende på ryggen og med hofter og knæ bøjede. Ved at lægge knæene ud til siden (abduktion i hoften) undersøges det, om benet kan nå lige langt ud i begge sider. Hvis der er nedsat abduktion på den ene side, kan det være tegn på hofteluksation.
  • Acetabulum: Ledskålen i hoften
  • Acetabular dysplasi: Dysplasi af hoftens ledskål. Når man taler om hoftedysplasi mener man ofte acetabular dysplasi
  • Artrose: Slidgigt. Slidgigt kan opstå af sig selv, men i mange tilfælde kan man finde en forklaring. Så kalder man det sekundær artrose. Den hyppigste årsag til sekundær artrose er ubehandlet dysplasi (se dette).
  • Avaskulær nekrose: Celledød som følge af nedsat blodforsyning. Det er en kendt komplikation til behandlingen, at ledhovedet kan gå delvist til grunde (og eventuelt bygges op igen), hvis trykket i hofteleddet bliver for stort. Det kan ske, hvis man sætter hoften på plads på et ældre spædbarn uden at forkorte knogler og sener – eller forberede med strækbehandling først.
  • Barlows manøvre: Et håndgreb, som de første dage/uger efter fødslen tester om hoften er løs og kan skubbes af led
  • Børneortopæd: Ortopædkirurg, som har valgt børns ortopædiske sygdomme som fagområde. Det drejer sig f.eks. om hoftesygdomme, klumpfødder og andre fejlstillinger og misdannelser, vækstforstyrrelser og følger af skader og infektioner m.m.
  • Bækken-osteotomi: En osteotomi er en kirurgisk overskæring af en knogle. I dette tilfælde er det bækkenknoglen. Bækken-osteotomier anvendes til at bedre stillingen af ledskålen for at hjælpe på de problemer dysplasi kan give. Håbet er at spare på sliddet på brusken, så man kan undgå eller forsinke udvikling af slidgigt.
  • CDH: Forkortelse af det engelske Congenital Dysplasia of the Hip = medfødt hoftedysplasi
  • DDH: Forkortelse af det engelske Developmental Dysplasia of the Hip = udviklingsbetinget hoftedysplasi
  • DB-skinne: Dennis-Brown skinne, som holder hofterne i frøstilling – dvs bøjede og spredt ud til siden. I denne stillen sidder ledhovedet dybest nede i ledskålen, så hoften efterhånden bliver stabil og ledskålen former sig normalt.
  • Dysplasi: Ufuldstændig udvikling. Som regel henvises til hoftens ledskål, dvs. acetabular dysplasi eller hoftedysplasi. Ved nogle sygdomme kan ledhovedet også være dysplastisk.
  • Ganz-osteotomi: En bækken-osteotomi (se dette), som anvendes hos teenagere og unge voksne for at afhjælpe dysplasi.
  • Hoftedysplasi: Som regel mener man acetabular dysplasi – dvs. ufuldstændig udvikling af ledskålen i hoften.
  • Hoftegips: Ved sent opdaget hofteluksation er der behov for at holde hoften på plads i lang tid (måneder), mens ledskålens form normaliseres. Til det formål anvender man en hoftegips. Det er som regel lavet af plast-gips. Den går fra navlen og ud på begge ben. I nogle tilfælde kan man lade knæet være frit på den raske side – men det afhænger blandt andet af stabiliteten i den behandlede hofte og af barnets ernæringstilstand.
  • Hofteledskred: se Hofteluksation.
  • Hofteluksation: Hofteledskred – dvs. at ledhovedet ikke længere sidder i ledskålen. Ledhovedet sidder nu mellem bækkenknoglen og musklerne i ballen. I mange tilfælde vil ledhovedet efterhånden lave en “falsk” ledskål.
  • Hofteklik: Hoften kan klikke på samme måde, som det sker, når man trækker sig i fingrene. Den slags klik kan også opleves – f.eks. når man laver håndgrebene Ortolani og Barlows manøvrer. Klikkene har ingen betydning, men det kan være at skelne dem fra den fornemmelse, man leder efter ved håndgreben. Børn med klik bliver derfor ofte undersøgt yderligere – f.eks. med ultralyd.
  • Højt specialiseret funktion: En behandling, som er centraliseret til at foregå 3-5 steder i Danmark. Dette angives af Sundhedsstyrelsen.
  • Ikke fuldt udviklet: Der er tale om en beskrivelse af hoftens ledskål i forbindelse med en ultralyds-undersøgelse. Ledskålen er ikke helt normal, og den er heller ikke dysplastisk. Man forventer, at den bliver normal af sig selv. Som regel medfører dette fund, at der bliver planlagt en ny ultralyds-undersøgelse efter et par uger. Her kan man så kontrollere, om hoften er blevet normal – eller om der skal gives behandling for dysplasi.
  • Konservativ behandling: En behandling, hvor der ikke foretages operation – f.eks. behandling med skinner
  • Luksation: Ledskred, hvor ledhovedet ikke sidder i ledskålen.
  • Ortolanis manøvre: Et håndgreb, som de første dage/uger efter fødslen tester om hoften er løs og kan skubbes på plads.
  • Pavlik sele: En sele, som holder hofterne bøjede og spredte. Selen holder hoften i en stilling, så ledskålen kan udvikle sig normalt. I nogle tilfælde bruges selen også til at få en hofte til at gå på plads.
  • Regionsfunktion: En behandling som er centraliseret til at foregå 1-2 steder i hver region i Danmark. Dette angives af Sundhedsstyrelsen.
  • Regnbue stræk:  Strækbehandling over tre uger, hvor barnet ligge på ryggen i en seng. Begge ben har stræk på med plaster og vægte. I løbet af perioden vil begge ben blive spredt langsomt (fødderne beskriver en regnbue). I nogle tilfælde vil hoften gå på plads af sig selv, men formålet er at gøre muskler og sener omkring hoften klar til at man kan sætte hoften på plads – evt. ved en operation. Strækbehandlingen skal beskytte hoften mod komplikationer til behandlingen.
  • Reponere/reposition: At sætte leddet på plads.
  • Restdysplasi: Trods behandlingen kan det ske, at ledskålen ikke normaliseres helt. Der er så tale om en rest af dysplasien. Behandlingen af restdysplasi afhænger af graden af dysplasi og barnets alder.
  • Salter-osteotomi: En bækken-osteotomi (se dette), som anvendes hos børn i børnehavealderen og de første skoleår.
  • Umoden hofte: se Ikke fuldt udviklet